SEAT Roskilde

2000-2004

2004 Året hvor ”Det nye SEAT” for alvor slog igennem. Verdenspremieren på SEAT Altea på Geneva Motor Show blev det officielle startskud på en ny æra for vores bilmærke.

I marts holdt virksomheden sit første ”Åbent Hus” arrangement på Martorell fabrikken med mere end 41.000 besøgende – heraf naturligvis mange medarbejdere og deres familier.

I juni præsenterede vi den nye og nytænkende generation af SEAT Toledo på Paris Motor Show. En stærk manifestation af det nye SEAT design.

Året markerede også 20-års jubilæum for Ibiza – en kæmpe succes med over 3.3 millioner producerede biler. Vi fejrede fødselsåret med to nye sportsmodeller – FR i januar og Cupra i juni med modelseriens hidtil mest magtfulde dieselmotor (160hk).

I årets slutning startede vi byggeriet af en ny administrationsbygning, der er placeret i forbindelse med Martorell produktionshallerne.

2003 Året startede med fuld fart på forandringer og nyheder – SEAT Altea blev født. Prototypen blev afsløret på Frankfurt Motorshow (IAA), efter at vi havde brugt 582 millioner Euro på forskning, udvikling og omstilling af produktionsapparatet.

Nyheden gav øjeblikkeligt en stor efterspørgsel, og salgstallene steg voldsomt selv på traditionelt vanskelige markeder som England og Tyskland.

De gode takter var væsentlige bidrag til SEATs integrering i Audi Gruppen – en helt ny position, der sikrer os (og dig) et tæt samarbejde inden for forskning og udvikling, design, kvalitetssikring og distribution.

2002 Det besluttes overordnet, at SEAT går sammen med Audi og Lamborghini i Audi Gruppen - en selvstændig gren af den nyligt reorganiserede Volkswagen Group.

Dr. Andreas Schleef udnævnes til koncerndirektør.

Nye, attraktive overenskomstaftaler tiltrækker mange yngre og dygtige medarbejdere, og en ny Cordoba afsløres på Paris Motor Show som den oplagte familiebil i det nye Ibiza-design.

SEAT gør med stor succes comeback på racerbanerne med ”SEAT Leon Supercopa”.

2001 Den nye generation af SEATs gennem tiden mest populære model – Ibiza - udstilles for første gang på Bologna Motor Show.
Stort set samtidig præsenterer vi den sporty konceptbil SEAT Tango.
Og vi præsenterer også den superhurtige Leon Cupra prototype, der var udviklet af SEAT Sport.
Produktionen af Toledo modellerne blev flyttet fra Bruxelles til Martorell fabrikken. Og Euro blev SEATs officielle interne valuta.

2000 Konceptbilen Salsa blev præsenteret og gav klare signaler om SEATs nye design og image.
SEAT fejrer 50 års fødselsdag og virksomhedens ledelse inviteres i audiens hos Hans Majestæt, Kong Juan Carlos I.
Vores Tekniske Center fejrer 25 års jubilæum.